Værløse er klar til at tage imod topholdet
Med sejr og maksimumpoints efter de to første kampe, har Værløsemandskabet givet sig selv det bedst mulige udgangspunkt i Ligakvalifikationen inden næste uges dobbeltopgør mod det andet hold fra efterårets ligagrundspil, Odense. Odense fører pt. nedrykningsspillet med to point, og VB’erne skal forsøge at overtage førstepladsen.
Første akt spilles på hjemmebane, og det foregår på tirsdag d. 3. april kl. 19.00 i Værløsehallerne. Lykkes det at få en sejr her, ser det for alvor godt ud i bestræbelserne på at komme med i næste års liga.
Holdopstillinger er allerede nu klar og kan ses her, hvor man også kan se stillinger og program.
Ole tænder grill’en kl 17:45
I dagens anledning tager Ole lidt forskud på det endnu ventende forår og serverer delikate ting direkte fra grill’en. Spisningen starter 17:45 og tilmelding skal ske senest søndag. Se mere på linket her.
På gensyn tirsdag til topbadminton i Værløsehallerne
Har du ikke mulighed for at komme i Værløsehallerne så se med på Zibrasport hvor hele kampen livestreames!
Photocredit: Kasper Paulsen