VB’erne er klar til den vigtige hjemmekamp mod Højbjerg
I mandags blev Badmintonligaens nye sæson indviet, og VB’erne fik en forventet hård start mod mestrene fra Skovshoved, hvor Julie Dawall som den eneste hentede en sejr i DS mod Mette Poulsen.
Imorgen, torsdag, er forventningerne dog anderledes, når VB’erne tager imod Højbjerg i sæsonens første og vigtige hjemmekamp. Begge hold jagter point, og vi garanterer et brag af en kamp.
Med den nye ligastruktur vil der i denne sæson være to hold, som forlader Badmintonligaen, og med 5-1 nederlaget mod Skovshoved har VB således endnu ingen point på kontoen. Dog er spillerne er opsatte på, at torsdagens kamp skal ændre dette.
Holdopstillingen kan ses fra kl. 12 idag på linket her.
Tilmeld dig spisning senest kl 12:00 idag
Ole står som altid klar med mad kl 17:45, og bestillinger til kampbuffeten skal foretages senest idag kl. 12. Læs mere her.
Kom i hallen og støt holdet
Vi glæder os til at sparke sæsonen igang i Værløsehallerne, og vi håber at se en masse mennesker torsdag d. 6 september kl. 19:00, som kan være med til at skabe den velkendte VB-stemning, som med sikkerhed kan og vil give Højbjerg en svær kamp.
Vi ses i Værløsehallerne torsdag d. 6. september kl. 19:00!