Badmintonligaen er tilbage!
Efter en længere pause genoptages Badmintonligaen fra den kommende uge for fuld udblæsning, med hele 4 kampe på 14 dage.
VB’ernes første og meget vigtige opgave er hjemmekampen mod Odense, som spilles imorgen, tirsdag d. 27. november kl 19:00 i Værløsehallerne. VB’erne skal kæmpe for at skaffe 3 point til kontoen, for at give holdet en så god position som muligt i grundspillet. Der bliver derfor brug for din opbakning, og vi håber at se mange i hallen til et brag af en holdkamp!
Holdopstillinger kan ses fra på mandag kl. 12:00 på linket her, hvor man også kan se stillinger og program, samt livestreaming af vores udekampe.
Ole inviterer til spisning kl. 17:45
Som sædvanlig er der mulighed for at nyde en kampbuffet inden kampen. Bestilling skal foretages senest søndag aften. Læs mere her.
Vi ses til en omgang topbadminton i Værløsehallerne.