VB vært for Furesø kommunes sommeraktivitet
Værløse Badminton var i uge 32 vært for Furesø kommunes sommeraktivitet i badminton. 66 af kommunens børn har haft en forrygende uge med masser af sjov, fysisk aktivitet og social fællesskab. Det er første gang at vi har været så mange, og vi har derfor også taget håndboldhallen i brug. Du kan her se en video med uddrag fra ugen.
En stor tak til alle vores dygtige trænere: Søren Buch Tange, Rasmus Hjalgrim, Andreas Søndergaard, Caroline Terreni, Astrid Molander, Celina Adelheid Schøn Jensen & Emilie Smed.