Første fredags Drop-In for VoksenFjer var en succes!
Fredag d. 13. september var der fredags drop-in i Værløsehallerne. Konceptet kalder vi VoksenFjer, og alle mellem 20-60 år kan være med. Træner var Julie Finne-Ipsen, en af Værløses ligaspillere, der tidligere har ligget nr. 25 i verden i damedouble. I halvanden time blev der gået til den med benarbejdsøvelser, teknik og naturligvis kampe. Træningen var en succes med et flot lokalt fremmøde.
Vi vil gerne sige tusind tak til alle jer, der kom og var med til VoksenFjer! Det var en fornøjelse at se, hvordan alle gik til den med et smil på læben!
Nedenfor kan du se nogle billeder fra træningen.