VB’s Fredags Drop-In for VoksenFjer er fortsat en stor succes
Hver fredag kl 18-19.30 er Værløsehallerne åbne for alle til klubbens Fredags Drop-In. Alle er velkomne uanset niveau, og vi kører en træning med forskellige fokusområder samt en masse sjov og hygge. Fredags Drop-In startede i september 2019, og blev fra start af taget rigtig godt imod med et stort fremmøde. Vi er super glade for at kunne fortælle, at Fredags Drop-In fortsat er en stor succes!
Klubbens medlemmer spiller gratis, og ellers koster det 25 kr. at deltage. Beløbet går til at dække boldforbruget og træner.
Vi glæder os til endnu en god træning på fredag! Vel mødt i Værløsehallerne.