VB var repræsenteret i 4 ud af 5 finaler
I weekenden blev Skovshoved Grand Prix afviklet. En dejlig nyhed i disse coronatider, og selvom at der var anderledes forhold med mange restriktioner i Skovshoved Badminton, var spillerne meget glade for at kunne komme i kamp.
Værløse fulgte op på de flotte præstationer til Højbjerg Grand Prix tilbage i august. VB’erne var nemlig med i alle finaler undtagen Mix.
Hvis vi går tilbage til semifinalerne var der også 3. pladser til VB. Mads Muurholm, som har sin første sæson i VB, hentede en bronzemedalje i HD mens Ditlev fik bronze i HS.
I finalerne blev det til en sølvmedalje til Rasmus Messerschmidt i HS, mens Julie Dawall fik sølv i DS og Andreas Søndergaard hentede sølv i HD.
Julie og Mai præsterede igen at hente en guldmedalje i DD efter en sejr i to sæt over Sara Lundgaard og Claudia Parades fra Skovshoved.
Alt i alt må man sige, at det var en godkendt indsats i Skovshoved! STORT TILLYKKE til alle VB’ere!
Næste stop for nogle af VB’erne er Denmark Open i oktober måned.