På mandag afgøres det om VB spiller Final 4
På mandag kl. 19:00 i Værløsehallerne spiller VB sæsonens vigtigste ligakamp. Det handler om en plads i Final 4, og det er spillernes sidste chance for at kvalificere sig.
I tirsdags vandt VB’erne 5-4 over Solrød efter en nervepirrende holdkamp. Der blev kæmpet til det sidste over hele linjen på begge hold, og det var fantastisk at se VB hive det længste strå i kampen.
På mandag tager vi så imod Odense, og det siges, at en 7-2 sejr til VB skaffer direkte adgang til Final 4. Hvis ikke VB’erne vinder 7-2 er man afhængige af de andre holdkampes resultater og pointfordelinger.
Du kan få et samlet overblik over Badmintonligaens stillinger her.
Spændende bliver det, og det vi i hvert fald kan garantere er et hold, der kommer til at brænde igennem. Alle kommer til at kæmpe for at skaffe pladsen i Final 4.
Idag, lørdag, får alle spillerne og trænerne taget de påkrævede corona tests, og så påbegyndes de sidste forberedelser før kampen mandag aften. Vi glæder os til et brag af en kamp, og der vil naturligvis være livestream. Vi deler links til livestream på vores Facebookside og håber, at i alle vil støtte VB hjemme fra stuen!
KOM SÅ VB!