Tak for i år Motionister
Sæsonen er slut og vi i Motionistafdelingen vil gerne sige stor tak til vores trænere på motionisternes onsdags træning. I udstråler altid engagement, glæde og initiativ. Vi glæder os allerede til næste sæson. Der blev overrakt en velfortjent lille gave til Dawall, Finne og Nicolaj.
Afdelingens årlige “Fidus-bamse” blev også uddelt. I år gik “Fidus-bamsen” meget fortjent til Lone Willumsen og Michael Yan. Michael og Lone er altid positive og imødekommende i deres væremåde, og begge medvirker konstant til at skabe et godt fællesskab med plads til alle i motionistafdelingen. Tak til Michael og Lone.
Derudover er Fredags Drop-In slut for denne sæson. Konceptet fortsætter naturligvis efter sommer, hvor vi giver besked om opstart.



