Kære deltager i Motionistturneringen 22-23
Værløse Badminton arrangerer motionistturnering, som er åben for alle motionister og pensionister i klubben, samt inviterede spillere fra Jonstrup, Farum, Måløv og Hareskov. Da der har været færre tilmeldte damer end tidligere har vi i år ændret på holdet således at der er 10 mixpar og 2 herrepar på hvert hold.
Vi spiller udelukkende doubler og mix doubler, således at man ved hver spilledag får en HD/DD og en MIX kamp eller 2 x HD. Gennem hele sæsonen spiller man med samme makkere eller evt reserve for disse. Man spiller i hold med styrke fra 1-10. Det er motionist udvalget som danner holdene og udpeger de enkelte par. Vores mål er at vi alle lære flere forskellige spillere at kende og at kampene bliver så jævnbyrdige som mulige – vi skal have det sjovt.
Det er gratis at deltage for alle VB spillere og der udleveres bolde til alle kampe. Vi har 5 hold og har derfor planlagt 5 spillerunder. Vi har tidligere haft en MIx og en Double runde, men da der var store problemer med at finde reserver har vi fjernet dette fra turneringen. Vi håber meget at datoerne for spilledagene holder, men vi må altid tage forbehold for ændringer i datoer fra DGI.
HUSK !! hvis du ikke kan deltage i en kamp er det dit ansvar at sikre en reserve.
Du finder reserver enten fra reservelisten, fra det hold som sidder over på kampdagen, det hold der spiller modsat tidspunkt på dagen eller fra klubben generelt. Hvis du forgæves har søgt at skaffe din reserve kan du prøve at få hjælp fra din formand.
Spilledatoer:
Søndag den 18. september kl. 13 og 15
Søndag den 2. oktober kl. 13 og 15
Søndag den 11. december kl. 13 og 15.
Søndag den 15. januar kl. 13 og 15
Søndag den 5. marts kl. 15 og 15.
Herefter er der som afslutning på hele turneringenfællesspisning og hygge samt præmieoverrækkelser.
Motionistudvalget håber vi har fået sat hold som matcher hinanden godt således at vi får nogle spændende kampe.
Mange hilsner
Rete Trap
på Motionistudvalgets vegne