U13D pigerne rydder bordet
U13D pigerne vandt i weekenden de sidste to kampe i deres pulje med 6-0 og 6-0 mod henholdsvis Farum 3 og Måløv 4. Pigerne har vundet alle 8 kampe i træk og kan kalde sig puljevindere i U13D Piger Pulje 1. STÆRKT PIGER! Stort tillykke med den flotte sæson! I er så seje!
Pigerne der spillede de to holdkampe, og som kan ses på billedet er fra venstre: Malou Prip Hansen, Sophie Engel McGregor, Amalie Tarp, Nanna Liebach & Helene Winther-Jensen.
VB’s 1. division vinder 9-4 over Højbjerg
VB’s 1. division spillede søndag mod Højbjerg på hjemmebane. Holdet er i nedrykningsspillet, hvor der skal kæmpes for at for lov til at blive i 1. division. VB’erne kan med en sejr på 9-4 sætte 3 point på kontoen og ligger nr. 2 i nedrykningsspillet. Næste kamp spilles d. 14. marts, hvor VB’erne møder Hvidovre på udebane kl. 19:00.
VB’s 2. division måtte desværre se sig slået
VB’s 2. division er også i nedrykningsspillet. Her ser det hele lidt sværere ud. I lørdags tog VB’erne imod Viby, men blev det desværre Viby, som gik hjem med en sejr på 10-3. Næste kamp for VB’erne er mod Ikast på udebane. Kampen spilles d. 11. marts.